"Jeg har bare enormt travlt" sagde den fhv. chef fra sit lillebitte hus i den aller-aller-allerøstligste del af dronningeriget. "Jeg maler og spiller og snakker med alle de andre.....men kan du ikke sende mig nogle noder.? Den ene er nem og den anden er svær". Og så fik jeg historien om Sus' (for hende er det selvfølgelig, det har I vel gættet) harmonikaspil til bal på Månen (rolig nu, folkens, det er det lokale værtshus)..... nu er det ike fordi, jeg er den store danser, ejheller bæller jeg bajere i noget større omfang, men det dérovre lyder altså ret sjovt. Men husk, at der kun bor ca. 70 mennesker, så man skal nok ikke lave voldsomt mange narrestreger, før den sociale kontrol sætter ind.....
Og nu varer det ikke så længe, så begynder éndagsturisterne at myldre over fra 'fastlandet', så skal Sus sidde på kajen og male små postkort og sikre sig selv & piraten en ekstraindkomst til at supplere efterlønnen.
Men jeg skulle også hilse. Hun nævnede ingen navne, så jeg går ud fra, at det gælder næsten alle.
mandag den 10. marts 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)